Design kan som alt andet anskues i sin kontekst.
Her kan det indledningsvis bemærkes, at vores økonomi tilsyneladende drejer mod at blive en oplevelsesøkonomi, hvor produkter også bliver båret af at være identitetsmarkerende story-telling.
Denne udvikling fjerner ikke produkternes konkrete anvendelighed, men betyder at produkter ikke skal anskues som rene funktionaliteter, men noget der skal spille sammen med en mere identitetsfortællende markedsføring – som det udtrykkes med et ord ”Branding”.
Og skal en branding trænge igennem hverdagens storby-larm, kræver det enkelhed og klarhed i sit udtryk.
Denne enkelhed og klarhed i udtryk er det grafiske designs opgave at håndtere – og skal udtrykket have substans må det ikke ses som blot en besmykning, men det skal være en integreret del af helhedens essens.
Det enkle logo skal være udtryksfuldt og bære en story, men det må ikke stå i skærende kontrast til produktet eller virksomheden. Det skal snarere understrege en kvalitetsstandard der findes i tidsånden, og som ikke blot vækker målgruppens interesse men også stiller fordringer til leverandøren.
T-shirten skal fremhæve bæreren ikke skjule bæreren.
Design kan dog også anskues frit og selvstændigt.
Når design anskues frigjort fra enhver kontekst, får design sin egen værdi, sin egen faglighed.
Linjernes forløb, farvevalget og kompositionen kan så anskues mere ”per se” – og området bliver langt mere operativt. Ethvert ”kompleksitets-reducerende system” har sin egen rationalitet og forsøg på at gøre sig menneskeligt fatbar – dette gør sig også gældende for grafisk design, hvor jeg ville hænge rationalitetstypen op på et ord som æstetik.
Det grafiske design kan udfoldes på mange forskellige typer af canvas. Det kan udfolde sig som logo, som plakat, som bogbind, som t-shirt, som webside, som app-interface, som produkt overflade og produkt indpakning, ja kun fantasien sætter grænserne.
Når denne tilgangsvinkel anlægges, kommer området også til at bevæge sig tættere på kunst, mest oplagt pop-kunsten der henter sit udgangspunkt i hverdagsprodukters overflader, mest eklatant med Andy Warhool.
Hvis vi så udtager IT-design og grafik til særskilt anskuelse, vil det oplagte eksempel til fremhævelse være den IT-chef der næsten diktatorisk styrede sine produkter ud fra grafiske værdier, og selv i sin personlige fremtræden havde en nærmest ikonisk / grafisk skårethed : Steve Jobs
